ANVENDELSESOMRÅDER
Hårde og faste underlag som tegl, pudset mur, beton, stål o.lig.
- Beton: Afrensning af trafikfilm, løstsiddende maling og kalk m.m.
- Puds og tegl: Afrensning af trafikfilm, løstsiddende maling, porøs puds /fuger, mos og alger.
- Stål: Afrensning af løstsiddende rust og maling.
UDFØRELSE
Rensearbejdet bliver udført ved at bearbejde overfladen grundigt ved spuling med en afstand til underlaget fra 10 – 60 cm. afhængig af overfladens robusthed. Effekten er større ved en traditionel højtryksspuling (OMIFA nr. 02) p.g.a. det varme vand.
UDFALD
Overfladen skal være fast, fri for fedt, olie og trafikfilm samt fri for løstsiddende betonslam, pudslag, malingslag, smudslag m.m. Effekten af rensearbejdet afhænger af dyse, tryk og arbejdsudførelse. Der kan forekomme nogen overfladeruhed og åbne porer i den bearbejdede overflade. Malingsafskalning kan forekomme efter afrensning grundet udtørring af malingen.
KONTROLMETODER
Visuel bedømmelse, evt. sammenligning med referencefelt. Afsmitningsprøve