Tættere samarbejde med M&N Facaderens & Multiservice
Vi er glade og stolte over at fortælle vi har indgået et tæt samarbejde med en af Danmarks bedste sandblæsere/afrensere.
Det er Milosz Makarowski som vi har haft ansat i OMØ Miljø & Facaderens A/S i knap 9 år. Han startede
M&N Facaderens & Multiservice op for snart 3 år siden – i 2022. En beslutning vi fra OMØ bakkede 100 % op om.
Milosz har mere end 20 års erfaring fra sandblæser branchen og er ganske enkelt helt igennem fantastisk til dette felt, sympatisk og en meget ordholden/ordentlig mand.
Samarbejdet betyder meget for begge parter da vi kender hinanden rigtig godt og har samme tilgang til kvalitet, ordholdenhed og ordentlighed.
Kunderne hos både M&N Facaderens & Multiservice samt OMØ Miljø & Facaderens A/S får samme kvalitet og aftalegrundlag der sikrer dem ensartethed og god service/kvalitet hele vejen gennem processen.
Vi ser begge meget frem til dette samarbejde og er sikker på vores kunder også i fremtiden vil opleve vores positive tilgang til hverdagen med vand, sand og flotte facader.
Med tiden er det hensigten Milosz overtager OMØ Miljø & Facaderens A/S og fører de gode traditioner videre.
